Tilbage til CompanyBase forside
 
Vigtigt aktiv Værdier Kvalifikationer Aktuelle jobs
 

Om os
Vi tilbyder
Referencer
Job&karriere
Kontakt
About  

Vi tror på vigtigheden af fælles værdier. Hos CompanyBase
er værdi ikke kun noget, man skriver ned i en powerpoint slide og hiver
frem ved festlige lejligheder. Vores værdier afspejles i vores arbejds-
form, som vi er stolte af.

Værdier som også betyder noget for dig. Vores arbejdsform er
baseret på, at alle deltager i såvel implementering af vores projekter
som pleje af vores kunder. Vi lægger vægt på, at du kan udfolde dine
muligheder som konsulent samt blive endnu bedre til dit fag.
Vi tror på, at vores kunder sætter pris på en god blanding af erfaring
og viden om nye områder.

Måden vi arbejder på animerer til videreudvikling. Du bliver f.eks. ikke
puttet ind på en hylde som seniorkonsulent, hvor du kun skal vedligeholde
din faglige viden. I nogle sammenhænge er du eksperten og den bedste
til at løse opgaven. Andre gange er du føl på en opgave, hvor du med
baggrund i din brede viden skal tilegne dig nye og spændende opgaver.

Det som gør os anderledes er, at vi er ærlige overfor vores kunder
om dette, og lader det afspejle sig i den pris de betaler.
Hos os er du ikke en stillingsbetegnelse, du er et helt menneske.

Fritiden. CompanyBase blander sig ikke i, hvad du bruger din fritid til,
men vi vil gerne give dig nogle muligheder for sammen med dine kollegaer
at prøve nye og spændende ting. Det kan være du har lyst til at deltage i
en fælles skitur, eller begynde at spille golf eller stå for en gang finere
madlavning til nogle af vores faglige arrangementer.
Vi tror på, at vi arbejder bedre sammen, hvis vi også engang imellem
mødes uden for normal arbejdstid - samt engang imellem lader
familien deltage.

Uddannelse. I konsulentbranchen skal der hel tiden fyldes ny viden på.
Ikke for at lære nye buzz-words men for at sikre, at den rådgivning som du
giver som konsulent, har en hvis holdbarhed. Vi bruger mange kræfter på
videreuddannelse - men kun med henblik på emner, som kommer vores kunder til gode. Så hos os kommer du f.eks. ikke på kursus i fælles værdier og samarbejde.
Det praktiserer vi i vores arbejde, så det læres her. Til gengæld er kurser,
seminarer og messer i høj kurs - vi stiller kun krav om, at du bruger det bagefter.

   CompanyBase AS Naverland 2 2600 Glostrup tel: +45 31 31 00 01 Info@companybase.dk | om dette site | anbefal os