CompanyBase

Business Intelligence for a complex world

Ledelseskompetence er nødvendigt

For at få en Business Performance Management løsning til at virke efter hensigten er det vigtigt at man både mestre den bagvedliggende teori, f.eks. Balanced Scorecard, at man ved hvorledes en ledelsesproces fungerer samt at man kan komme med inspiration til en mere rationel ledelsesproces.

Hægtet op på en anerkendt teori

Hvis ledelse ikke kun skal basere sig på erfaringer og en god fornemmelse i maven, er det vigtigt at lægge sig op af en anerkendt teori. De forskellige ledelsesteorier er ikke dybt teoretisk funderet, men de byder alle sammen på et veldefineret sprog. Det betyder, at når man snakker om f.eks. Balanced Scorecard, behøver man ikke at skulle anvende kræfter på definition og forståelse af systemet, men kan koncentrere sig om det forretningsmæssig indhold.

De ledelsesteorier som understøttes med et SAP system bygger alle på at bygge en bro mellem Mission-Vision-Værdier og de igangsatte handlinger. De forskellige teorier har forskelligt udgangspunkt og fokusområde, men er dog kendetegnet ved nogle fælles begreber. Alle beskæftiger sig med kritiske nøgletal samt en definition af årsag og virkning (indsats og resultat).

Teorierne som SAP understøtter med yderligere funktionalitet er begrænset til nogle få, men alle teorier kan modelleres og understøttes af SAP. Det er endog muligt at kombinere de forskellige teorier - systemmæssigt forholdsvis enkelt, men organisatorisk rimeligt komplekst.

Det følgende beskriver kortfattet nogle af vores ydelser.

Balanced Scorecard Ved opbygning af et Balanced Scorecard tager vi altid udgangspunkt i at definere strategitræet. Dette kan være på virksomhedsniveau eller forskellige snit af virksomheden. Herefter har vi en parallel proces, hvor vi henholdsvis definerer den proces som skal bearbejde scorecardet, som den datamodel som skal understøtte rapporteringen. Herefter kigger vi på datagrundlaget og datafangst samt på hvorledes den endelige opfølgning og rapportering skal foretages. Læs mere

   
   
Feedback | Juridisk forbehold | ©2004 CompanyBase Aps
small logo