|
Roller i virksomheden Omdrejningspunktet for alt arbejde med ledelsesrapportering er roller. Som f.eks. controller har du et behov og som indkøbsansvarlig et andet. SAP BW skal målrettes de enkeltes informationsbehov således at systemet fungere optimalt. Al datamodellering er opbygget omkring roller. Heldigvis er roller noget af det mest stabile i de fleste virksomheder.
Lagring af data Når man først har lavet sin datamodel, som beskriver informationsbehovet, kan man vælge de rigtige objekter i SAP BW til at lagre data i. Infoobjekterne beskriver alle de relevante entiteter. Infocuber er multidimensionelle enheder, som kan bruges til OLAP rapportering. ODS er relationelle strukturer som bruges til transaktionsdata. PSA er objekter, som kan anvendes i forbindelse med load af data.
Præsentation af data Når data endelig er lagret i SAP BW kan de bruges til rapportering. Her tager man igen udgangspunkt i de definerede roller og deres informationsbehov. Rapporterne udvikles enten i Excel eller i HTML afhængigt af hvilken målgrupper det er. Økonomifolk foretrækker ofte at se deres rapporter i et regneark mens f.eks. en indkøbschef ønsker dem på intranettet. Rapporter kan også sendes til brugerne hvis f.eks. en given situation opstår - det kan sågar være til din PDA eller mobiltelefon som f.eks. SMS.
|
Modeller som beskriver virksomheden SAP-BW er et informationssystem. Der er som udgangspunkt ikke defineret nogle datastrukturer. Du kan enten vælge at opbygge dem fra bunden eller anvende forslag fra SAP kaldet business content. En datamodel er optimeret mod rapportering og i modsætning til f.eks. SAP R/3 er det meningen at data er redundante, dvs. lagres flere gange. Dette gøres for at sikre en hurtig og kvalitetssikret rapportering. Arbejdet med dette kaldes datamodellering og udføres ved hjælpe af stjerneskemaer.
Få data ind i SAP-BW Når man har defineret hvorledes data skal lagres, skal data kopieres fra transaktionssystemerne. Det kaldes for load af data eller ETL (Ekstrakt, Transform, Load). En load procedure beskriver, hvornår hvilke data loades ind i SAP BW, hvor de lagres, og ikke mindst hvordan de kvalitetssikres.
Sikre sig at det virker Når man har fået rapporterne op at køre, skal der ske en vedligeholdelse af SAP BW. Man skal løbende følge op på at load procedure virker og man skal sikre at systemet har en god performance. Det sidste kan ske ved anvendelse af forskellige statistik værktøjer, som kan bruges som oplæg til at definere forskellige aggregeringsstrukturer. Udover denne vedligeholdelse skal man holde øje med nye informationsbehov samt behov som forsvinder.
|