Ledelsessystemet
Virksomhederne opbygger som regel feedback systemer baseret på rapportering om, hvorledes de enkelte områder udfører deres arbejde. Det er som regel økonomiske data, som sammensættes med områdets faglige ekspertise f.eks. salgsdata, produktionsdata eller medarbejderdata. Denne sammenstilling af data i forskellige sammenhænge giver information om, hvorledes det går i de enkelte organisatoriske enheder, og hvis dette sammenholdes med de forventede resultater, vil man i en research proces kunne tolke på disse informationer, så viden bekræftes eller opbygges. Hvis man ønsker at foretage ændringer, vil det ofte ske ved man ændrer på den vedtagne strategi, eller man ændrer detailplanlægningen og / eller kommunikationen til dem, som har ansvaret for at udfører handlingerne i virksomheden.
Business Intelligence er den teknologi, som understøtter denne proces i virksomheden. Business Intelligence dækker over flere forskellige teknologiske komponenter, hvor omdrejningspunktet altid er en datamodel for virksomheden.
Forskellige ledelsesmodeller kan gøre brug af Business Intelligence for at sikre at beslutninger træffes på basis af faktuelle oplysninger. Det kan f.eks. være
- Balanced Scorecard
- Value Based Management
- EFQM
- SCOR
