CompanyBase

Business Intelligence for a complex world

Det er en efterretningsproces

De data som gemmes i virksomhedens systemer kan ikke altid anvendes til at træffe beslutninger på basis af. Såfremt vi står med nye problemstillinger skal data konverteres til et beslutningsgrundlag som eventuelt kan føre til en handling. Vores model viser hvorledes dette foretages såvel mentalt som når det er IT understøttet.

Værdikæden

Efterretning bygger på en struktureret indsamling og validering af data som efterfølgende sammenstilles til informationer rettet imod en foruddefineret målgruppe. Informationer bør tolkes og således fører til en bekræftelse af eksisterende viden eller dannelse af ny viden, der sammen med et beslutningsproces fører til en handling og hermed en kompetence. Efterretninger vil herefter kunne indsamles for at se, hvorledes den opnåede effekt stemmer overens med den forventede effekt og hermed danner basis for en læringsproces.

Denne definition åbner op for en mængde iagttagelser. Først og fremmest kan data indgå i flere sammenhænge og danne forskellig informationer. Information og data er en objektiv størrelse som kan defineres og deles, mens viden opstår ved tolkning og er dermed subjektiv og ikke delelig. Forskellige personer vil derfor kunne opnå forskellig viden på basis af den samme information typisk med baggrund i deres erfaringer og den læringsproces som de har været igennem. Viden i sig selv fører ikke til aktive handlinger, men skal via en beslutningsproces omsættes til kompetencer. Kompetence er hermed også subjektivt og bygger på den enkelte persons samlede viden samt evne og mulighed for at træffe beslutninger. Læring opstår først når man laver feedback og måler om tolkningen af informationerne som personen har foretaget har ført til de ønskede resultater ved hjælp af den foretagende handling. Hele læringsprocessen bliver hermed også personlig og subjektiv.

Business Intelligence i sin rene form består i at understøtte denne proces på et forretningsmæssigt niveau med teknologi. Processen med at genere brugbar og relevant viden på basis på data som indgår i et beslutningsmønster med efterfølgende læring.

   
   
Feedback | Juridisk forbehold | ©2004 CompanyBase Aps
small logo